Idag er det præcis 2 år siden min dejlige farfar døde
- det slet ikke til at forstå at tiden kan gå så hurtigt..
det føles mere som nogle uger siden, men nej.
Min farfar var uden tvivl den bedste farfar man kunne ønske sig og jeg elskede ham utroligt højt.
Noget som kendetegnede ham var hans gode humør og hans stædighed, som jeg nok har arvet lidt fra ham, havde han en mening eller holdning ja så var der ikke noget der kunne ændre den. Samtidigt havde vi det sjovt, han skulle altid bokse lidt med mig og ikke mindst så lærte han mig da os at binde slips..
Og da jeg var yngre hjalp jeg i stalden hver dag, jeg har mit temperament efter min far og når køerne ikke ville som jeg ville kunne jeg blive stik tosset, men farfar var mere rolig og han lærte mig at ta det lidt mere roligt. Farfar var en stærk mand og han var os i stalden hver dag til han var 85 til sidst måtte han stoppe fordi han blev dårlig, året efter fandt vi ud af at det var der kræften var begyndt, det skræmmende er at både mig og min far drømte at han døde omkring det tidspunkt de senere troede kræften startede.
En af de sidste gange inden farfar døde og jeg iøvrigt flyttede til Sverige var lidt sjov.
Jeg kom ind til farmor og farfar som jeg så ofte gjorde, kort tid efter kom farmors søster Solveig og hendes mand Henning til kaffe, jeg kan huske vi alle sad ved bordet og spiste farmors kage, farfar var meget syg af kræften og sad mest og hang ved bordet og mens de var der sagde han ikke mange ord. Solveig og Henning blev ved med at snakke om deres barnebarn som læste til sygeplejeske, og flere gange ej det så spændende, var det ikke lige noget for dig Christina? jeg sagde flere gange at det var godt deres barnebarn var glad for det, men det ikke lige var noget for mig, stadig blev de ved med at snakke om det til min farfar som sad helt tavs bankede hårdt i bordet og sagde "Nej! det skal Christina ikke, Christina ved godt hvad hun vil" det med et smilt på læben og tåre i øjnene jeg mindes det.. Farfar var noget helt specielt og jeg savner ham ubeskriveligt!
Fandt et gammelt billede af farfar da han var i ugeavisen
Det slet ikke til at forstå han ikke er her mere, når jeg ser det billede.
For det sådan jeg husker ham, når vi var i stalden sammen ham og mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar